Log ind
Henriks Hjørne
Beskeder fra bestyrelsen
Opslag
-
TurnusopslagTurnusassistent til Göteborg forår/sommer 2012!
-
JobopslagInstruktorjobs til foråret 2012!
-
JobopslagStilling som faglig vejleder på Klinisk biomekanik!
-
JobopslagKursus: Basal styrketræning og genoptræning
-
Turnusopslagturnusassistent og/eller kiropraktorassistent søges til Østjylland.
Adgangskrav
Adgangskrav 2008
- Adgangsgivende eksamen
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik A
- Fysik B
- Kemi B
Til universitetets sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser skal de specifikke adgangskrav være opfyldt senest 5. juli. Eneste undtaglse er kemi B, hvor universitetet tillader supplering hen over sommeren. Læs mere om supplering.
Læs mere om ændringerne i optagelsesregler og procedurer.
Eksamensgennemsnit og antal studiepladser
Der optages i alt 66 ansøgere på Klinisk Biomekanik fordelt med 33 i kvote 2 og 33 i kvote 1
I 2007 var optagelseskvotienten 9,6 i kvote 1.
Nordiske ansøgere
Her kan du læse mere om adgangskrav, kvote 1 og kvote 2 for nordiske ansøgere.
Optagelse i kvote 2
Læs mere om optagelsesproceduren (PDF).
Optagelse på klinisk biomekanik ved Sundhedsvidenskabeligt Fakultet vil for 2008-2010 bestå af følgende 2 trin i kvote 2:
Trin 1: Multiple Choice Test, som vil foregå lørdag den 3 maj. 2008
Til denne test inviteres:
- Alle ansøgere med en adgangsgivende eksamen med 6,0 eller derover i gennemsnit efter 7-trinsskalaen, eller 8,0 i gennemsnit efter 13skalen. Det er endvidere en forudsætning af de specifikke adgangskrav er eller kan opfyldes indenfor fristene
- Årets dimittender, hvis de via deres adgangsgivende eksamen kan opfylde de specifikke adgangskrav til uddannelsen, og hvis deres seneste standpunktskarakterer viser 6,0 eller derover i gennemsnit efter 7-trins-skalaen, incl. evt. justering for ekstra fag på A-niveau. Da der ikke gives standpunktskarakterer i hf-uddannelsen, vil årets hf-dimittender alene blive udvalgt efter, hvorvidt de kan opfylde de specifikke adgangskrav.inkl. evt. justering for ekstra fag på A-niveau.
Multiple Choice Testen omfatter godt 100 spørgsmål og varer sammenlagt 2½ time. Der testes inden for tre områder - kvantitativt, kritisk og sprogligt ræsonnement. Det er vigtig at gøre sig klart, at test-resultatet ikke vil afhænge af ansøgers specifikke baggrundsviden inden for særlige fagområder. Den viden, der er nødvendig for at svare fornuftigt på opgaverne vil indgå i prøven. Det vil derfor hverken være muligt eller relevant for ansøgere, at forberede sig på denne test i form af f.eks. at indlære specifik viden på forhånd. Ansøgere må regne med at afsætte ½-1 dag til deltagelse i denne del af optagelsen afhængigt af bopæl og transportforhold i forhold til Syddansk Universitet.
Det er tilladt at bruge tosporgetordbog, men ikke lommeregner og andet elektronisk udstyr.
Eksempler på spørgsmål
Følg linket for at se eksempler. eksempler på spørgsmål
Bliver du inviteret til test er det en betingelse for behandlingen af din ansøgning i kvote 2, at du møder op til testen den 3 maj. Møder du ikke op til testen, vil din ansøgning ikke længere blive behandlet med henblik på optagelse i kvote 2. Din ansøgning vil efterfølgende kun blive vurderet i kvote 1. Universitetet kan kun dispensere for dette hvis der er tale om usædvanlige forhold.
Trin 2: Multiple Mini Interview (MMI) vil finde sted 5. maj 2008.
Resultaterne af Multiple Choice Test vil blive lagt til grund for udvælgelsen af ansøgere til Multiple Mini Interview (MMI)
Ansøgere skal regne med at afsætte 1 hel dag til deltagelse i Multi Mini Interviews. Multi Mini Interviews vil bestå af en serie af ca. 5-10 på hinanden følgende små interview-stationer af ca. 8 minutters varighed hver. På hver station vil der være en opgave der skal løses og en interviewer der bedømmer ansøgers præstation. Hvert interview har en kort instruks eller lille historie , der fortæller om hvad stationen går ud på. En klokke vil ringe hvert 8. minut, hvorefter ansøger bevæger sig videre til næste opgave. Den samlede præstation på alle interviewstationerne tæller mod ansøgernes endeligt opnåede rangorden på optagelsessamtalen. Det vil ikke være muligt at oplyse ansøgere om deres opnåede rang på selve interviewdagen. Resultaterne af optagelsessamtalen vil blive tilgængelige på nettet, således at ansøgere selv skal slå resultatet op. På klinisk biomekanik vil de domæner der testes ved Multi Mini Interview være:
• Etik.
• Problemløsnings færdigheder
• Engelsk forståelse
• Kommunikation og sociale færdigheder.
• Motorik
Det vil ikke være muligt eller relevant for ansøgere, at forberede sig på samtalen på forhånd, ved at forberede sig inden for de nævnte områder, udover den forberedelse der allerede finder sted i forbindelse med den adgangsgivende eksamen i faget engelsk. Baggrunden for diskussionerne på interviewstationerne, vil tage sit udgangspunkt i indhold, der præsenteres på stationerne, og vi tilstræber bevist at der ikke kræves specifik baggrundsviden for at kunne klare sig godt. Det er ansøgeren selv der har en meget aktiv rolle i hvordan interviewet udfolder sig. Det er således ikke et spørgsmål om at svare rigitgt eller forkert, men om det samlede indtryk. Det aktuelle indhold på interviewstationerne ændres fra år til år, selvom det er de samme domæner (bullit points ovenfor) der testes.
Resultaterne af Multiple Mini Interview afgør, hvem der tilbydes pladserne i kvote 2.
Bliver du inviteret til MMI er det en betingelse for behandlingen af din ansøgning i kvote 2, at du møder op den pågældende dag. Møder du ikke op, vil din ansøgning ikke længere blive behandlet med henblik på optagelse i kvote 2. Din ansøgning vil efterfølgende kun blive vurderet i kvote 1. Universitetet kan kun dispensere for dette hvis der er tale om usædvanlige forhold.
En ansøgning der er vurderes i kvote 2 bliver også automatisk vurderet med henblik på optagelse i kvote 1. Det er altså ikke nødvendigt at indsende en ny ansøgning.
Ansøgere med udenlandske eksamen (gælder også IB-eksamen) har ansøgningsfrist den 15. marts.
Hvad er formålet med optagelsesprøver?
Syddansk UNiversitet anvender optagelsesprøver for at tilstræbe det bedste match mellem ansøgere og studiepladserne. De færdigheder, der testes, skønnes at være vigtige forhold til:
- Selv-udvælgelse. Vi tilstræber at ansøgere i højere grad får chance for aktivt at afprøve egne forudsætninger og interesse for medicin før studiestart.
- Gennemførelse. Vi tilstræber også optagelse af ansøgere, der gennemfører og trives på medicinuddannelsen ved Syddansk Universitet.
Kvalitet i optagelsen
Test-formaterne Multiple Choice, og Multiple Mini Interview/MMI, er valgt på baggrund af den nyeste internationale forskningsbaserede litteratur om optagelse og prøver på sundhedsvidenskabelige studier 1-6. Begge test-formater tillader bred testning over mange emner, og det har vist sig at være vigtigt for at opnå pålidelige, ikke-tilfældige (reproducerbare) resultater. Reproducerbare resultater er en helt grundlæggende forudsætning for en retfærdig proces for den enkelte ansøger. Optagelsesprocessen på Syddansk Universitet vil også fremover fortsat undergå løbende evaluering, justering og kvalitetssikring.
Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen
Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen skal desuden have bestået Studieprøven i dansk som andetsprog eller kunne dokumentere tilsvarende danskkundskaber. Hvis andet ikke er nævnt, skal Studieprøven i dansk være bestået med mindst karakteren 6 i hver af de 4 prøver efter den gamle 13-skala eller mindst 02 efter den nye 7-trinsskala. Danskkravet gælder ikke for nordiske ansøgere.
Betaling for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS
Universitetet kræver fuld deltagerbetaling for studerende fra lande uden for EU/EØS. Læs mere om betaling for udenlandske studerende.
Copyright 2008: http://www...

