Udvalget holder ikke faste møder men mødes, når der skal planlægges en ny rejse. Alle kan være med og har du en god idé til, hvor vi skal hen næste gang, skal du være meget velkommen!

 

Kontakt: julra05@student.sdu.dk

 

 

 

Af Julie Laiback Rasmussen, kiropraktorstuderende

 

Hvordan er det at være kiropraktorstuderende ude i den store verden? Det er et spørgsmål rejseudvalget i FNKS har til opgave at undersøge. Dette år gik turen til det skønne Paris, hvor den franske kiropraktorskole, Institut Franco-Européen de Chiropratique (IFEC) ligger.

Vi tog af sted en skøn forårsdag i slutningen af april. Humøret var højt hos de 8 studerende og turen blev skålet ind i Harboe påskebryg.

 

Vi blev taget godt imod af vores franske værter, som ventede på os i centrum af Paris. Vi blev fordelt og tog med hver vores vært hjem for at få en god nats søvn, så vi kunne være udhvilede til 3 oplevelsesrige dage i Paris.

 

En tidlig morgen ankom os der var tidligt oppe til skolen, som ligger i omegnen af Paris, nærmere bestemt Ivry-sur-Seine. I de store, hvide bygninger var vi et par stykker, der var med til undervisning i ernæring, men vi fandt hurtigt ud af at vores gymnasie-fransk ikke var helt tilstrækkeligt. Derefter var det rundvisning i de forskellige lokaler, bl.a. det lille dissektionsrum, hvor præparaterne var overtrukket med plastik, det mikroskopiske bibliotek og deres klinisk-lokaler. Da det er en privat skole, er der ikke gjort det store ud af forholdene, lokalerne er små og ikke specielt veludstyrede. De studerende gjorde os også opmærksomme på, at når de ikke har timer eller skal øve klinisk, oftest studerer hjemme. Det bedste ved selve skolen, må siges at være deres studenterklinik, som er udstyret med en fin reception og en del små behandlingslokaler, hvor de studerende kan booke sig ind og behandle egne patienter. Selve uddannelsen har eksisteret i Frankrig i 23 år, men IFEC blev først officielt godkendt i 1996. De studerende undervises primært af kiropraktorer, men også af enkelte medicinsk- eller naturvidenskabeligt uddannede. Der undervises udelukkende på fransk og mange af bøgerne er også franske.

 

Turen bød ikke bare på kiropraktik, men også socialt samvær med de franske studerende og en masse kultur og historie. Vi var bl.a. på Chateau Versailles, det enorme kongeslot i udkanten af Paris, Museet Louvre, hvor ”Mona Lisa” hænger og Eiffeltårnet, desuden fik vi en masse indtryk af fransk kultur i Paris’ gader. Dernæst fik vi selvfølgelig også checket det franske natteliv ud!

De franske studerende er stolte af deres studie, men de har det også svært, da kiropraktik i Frankrig langt fra er lige så anerkendt som her i norden. Selvom antallet af studerende på den franske skole er steget meget i løbet af årene, er antallet af kiropraktorer i Frankrig ikke steget tilsvarende. Mange af de studerende tager nemlig til udlandet for at arbejde efter endt studie, da forholdene er bedre der. Men de kæmper videre for anerkendelse i den franske befolkning, bl.a. gennem deres studenterklinik, hvilket er skønt at se.

 

Efter utroligt mange indtryk på så kort tid, vendte vi snuden hjem mod Danmark med nye venskaber, en masse oplevelser og ny viden om kiropraktik i bagagen.

 

Information om skolen kan findes på hjemmesiden: www.ifec.net (men den er på fransk!)

 

 

 

 En dag i april drog 13 forventningsfulde kiropraktorstuderende af sted til Bournemouth, hvor Anglo-European College of Chiropractic (AECC) er placeret. Efter et døgns pit-stop i London, med pragtfulgt vejr, tog vi bussen syd på – ned til Bournemouth og palmerne. Efter ankomst blev vi indlogeret privat hos de studerende. Så var vi ellers klar til 3 dage fyldt med kiropraktik!  

 

Vi fik et godt indtryk af hvordan livet er som studerende på et kiropraktor-college, hvor der udelukkende befinder sig kiropraktorer og kiropraktorstuderende. Der går 471 studerende på AECC, heraf er de 130 nordmænd. På selve skolen kunne man mærke den ganske særlige atmosfære der er på stedet, og biblioteket der er tilknyttet skolen, er en gammel kirke. Stemningen var hyggelig, og alle på skolen var meget imødekommende, og interesserede i hvem vi var.

 

Vi fik mulighed for at følge en del af deres undervisning, for på den måde at blive klogere på hvordan man lærer kiropraktik i England. Vi delte os op i mindre grupper, og så var op til folk hver især hvor meget, og hvad de havde lyst til at overvære. Men der var mulighed for både forelæsninger og tecnique classes (klinisk). Undervisningsmæssigt er forskellen fra SDU til AECC, at det kun er kiropraktorer der underviser på stedet. Det betyder at man fra dag et kan styre alt undervisning i en kiropraktisk retning. På SDU møder kiropraktorstuderende flere læger som undervisere, hvilket begrænser den kiropraktiske tankegang. Til gengæld giver det os som studerende en bredere, og mere omfattende uddannelse.     

 

En del af os var et smut på studenterklinikken der er knyttet til skolen. Vi fik lov at overvære de studerende mens de havde patienter. På sidste år er de studerende tilknyttet klinikken, og har egne patienter. Det er en stor klinik med 1000 patienter om ugen, og der var virkelig gang i den. Mit indtryk var at de studerende i ro og mag, på den måde kan opbygge sine egne rutiner, undersøge patienterne, og sidst men ikke mindst få set en masse klassiske kiropraktor-patienter i løbet af studietiden.

 

Om aftnerne var der hygge, hvor en del af de studerende fra AECC også deltog. Der blev snakket, diskuteret kiropraktik, drukket pints, nogen var endda så heldige at få en lap dance på stripbar (jeg nævner ingen navne). Det var en super tur, der giver ny inspiration og motivation til en travl hverdag som studerende hjemme i Odense. Det at snakke kiropraktik med andre, der måske har en andet syn på netop kiropraktikken er meget motiverende. Efterfølgende tænker man i højere grad over, hvad man personligt synes er rigtigt og forkert. For mig er det sundt, da jeg til tider føler at man som studerende, specielt på WP og klinikbygningen, lever i sin egen lille bobbel, uden megen føling med omverdenen.

 

Der blev skabt en del kontakter på turen, og håbet er at der på et tidspunkt kommer en gruppe fra AECC til SDU. Det lovede de i hvert fald. Når den tid kommer, vil jeg opfordre alle der lyst til at bidrage, så besøget i Danmark bliver lige så vellykket som det i England.