Log ind
Henriks Hjørne
Opslag
-
TurnusopslagTurnusassistent søges
-
TurnusopslagTurnusassistent/assistent søges til Vejen
-
JobopslagHar du lyst til at hjælpe os med at oversætte til svensk?
-
TurnusopslagTurnus assistent søges til tværfaglig klinik i på Privathospitalet Valdemar i Ringsted
-
JobopslagStort Behov för Kiropraktor i Kristianstad – Skåne
WCCS-udvalg

For dem som ikke er klar over det, dækker WCCS over World Congress of Chiropractic Students, som er en samling af repræsentanter fra kiropraktoruddannelser fra hele verden. Til årets kongres var 23 skoler repræsenteret, med en klar overrepræsentation af amerikanske skoler, da de udgør den største del af uddannelser på verdensplan. Ud over at afholde en kongres hvert år, er WCCS også en organisation, hvor man skal søge om medlemskab for at være med, og dermed også for at deltage i kongressen. Organisationens arbejde defineres hvert år på kongressen i form af arbejdsforslag fra medlemsskolerne. Disse forslag kan have til formål at ændre organisationen indadtil, så vi fremstår stærkere som organisation, og på den måde kan øge vores professionalisme. De kan også have til formål at formidle et budskab ud i verden på vegne af WCCS, og på den måde være med til at øge opmærksomheden til f.eks. en øget standard inden for kiropraktisk uddannelse og udøvelse i forskellige dele af verden. Hovedformålet med organisationen er at forsøge at skabe en konsensus om kiropraktik, så vi som profession kan stå stærkere udadtil. Alle arbejdsforslag er på den måde i en eller anden form møntet på at opfylde dette formål.
Fra Syddansk Universitet sender vi hvert år en delegation af sted for at repræsentere de danske studerende, og som sådan inkluderes resten af de nordiske lande også. Delegationens formål på kongressen er således at pleje nordiske, og sammen med de engelske og de franske skoler, de europæiske interesser i dette multikulturelle forum. Samtidig medbringer vi hvert år også forslag som opfylder organisationens hovedformål. Eksempler kan være at støtte de brasilianske kiropraktorer i deres kamp mod fysioterapeuterne eller at skabe opmærksomhed på problemet med weekend skoler i Tyskland. De kan også have til formål at gøre opmærksom på områder i vores egen uddannelse eller inden for professionen i Danmark, som vi som studerende føler der bør gives mere opmærksomhed end vi selv har været i stand til at skabe.
WCCS udvalget er et udvalg under Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende som er studenterforening og fagråd for Klinisk Biomekanik. Udvalgets arbejde i løbet af året går med at arbejde på forslag at tage med på den næstkommende kongres, samle op på tidligere års tiltag, og lave fundraising så det kan lade sig gøre at sende en delegation af sted til kongressen. I år har vores opmærksomhed på mange måder været rettet mod interne problemer i WCCS. Det er med glæde at vi har kunne observere hvordan nye kiropraktorskoler dukker op andre steder i Europa. Således er der både en i Madrid og Schweiz, og nu også en i Barcelona, som åbnede dørene op d. 5. oktober. Vi har fra de studerendes side haft et stort ønske om at få en bedre kontakt til uddannelsesinstitutioner andre steder i verden, og i den forbindelse har vi prøvet at skabe kontakt til den nye uddannelse i Schweiz, både for at få dem med i WCCS, men også for at skabe kontakt med en uddannelse, som har mange ligheder med vores egen.
Da WCCS er en organisation man skal være medlem af for at deltage, skal man således inviteres til en kongres for at søge om medlemskab. Det viste sig imidlertid at være mere omsonst en vi umiddelbart havde regnet med. Det resulterede i, at vi desværre ikke fik dem med i år, og derfor prøvede vi i år at gøre WCCS' procedurer for at invitere nye skoler mere gennemskuelige, så det til næste år kan være nemmere.
Udvalgets øvrige arbejde i løbet af året har gået med fundraising, hvor vi bl.a. har sendt brev ud til en stor del af de danske kiropraktorklinikker, både for at fundraise, men også for at skabe opmærksomhed omkring vores arbejde. Resten af arbejdet går i at holde sig orienteret med hvad der foregår rundt omkring i verden inden for kiropraktik.
The WCCS is the only international organisation for chiropractic students. Scandinavian Chiropractic Students’ Union (FNKS) established a WCCS Chapter in September 2002 to facilitate membership of this organisation.
WCCS SDU-Chapter
Kommende begivenheder
- FNKS infoaften(Begivenhed)(34 dage)
- Brain Fitness Seminar(Begivenhed)(57 dage)
- WCCS JuleBINGO(Begivenhed)(109 dage)

